Handelsbetingelser

Disse betingelser er gældende pr. 19.12.2022 og erstatter tidligere versioner.

Om DIN Egenkontrol

DIN Egenkontrol ApS (i det følgende benævnt “dinegenkontrol.dk”) har til hensigt at gøre det nemmere for virksomheder at føre egenkontroller. Dinegenkontrol.dk tilbyder et online system (Applikationen), der forefindes i én version. Herudover tilbydes der tillægsprodukter og -ydelser såsom SMS notifikationer.

Vores Applikation, tillægsprodukter og ydelser tilbydes udelukkende til erhvervskunder.

Al brug af vores Applikation, tillægsprodukter og -ydelser er underlagt disse betingelser og vores generelle privatlivspolitikker (Betingelser), som du (Kunden) skal acceptere for at bruge Applikationen.

Bemærk at der kan gælde særlige vilkår i tillæg til disse Betingelser for de enkelte produkter.

Brug af Applikationen og køb af tillægsprodukter og -ydelser

Ved at anvende Applikationen eller på anden vis indgå en aftale med os om brugen af Applikationen eller køb af tillægsprodukter og -ydelser accepterer du disse Betingelser. Hvis du repræsenterer en virksomhed, indestår du for, at du lovligt kan acceptere disse Betingelser på virksomhedens vegne.

Dinegenkontrol.dk giver Kunden en ikke-eksklusiv og tidsbegrænset ret til at anvende Applikationen. Denne ret gælder udelukkende for Kunden og dennes rådgivere, og Applikationen må hverken benyttes for andre eller til at foretage databehandling eller yde andre ydelser for andre. Du indestår for og har de fulde ansvar for dem, som du giver adgang til Applikationen eller som bruger dit login.

Kunden må hverken helt eller delvist overdrage sit abonnement til tredjemand uden skriftligt samtykke med dinegenkontrol.dk.

Pris og betalingsbetingelser

Alle priser er angivet i danske kroner og er ekskl. moms. Ændringer i valutakurser, afgifter, forsikring, nettoprisindekset, fragt og indkøbsomkostninger medfører, at dinegenkontrol.dk kan justere priserne, således at dinegenkontrol.dk stilles uændret. Dinegenkontrol.dk har i øvrigt ret til at ændre sammensætning, indhold og priser på produkter og abonnementer med varsel på e-mail eller via Applikationen.

Faktureringsperiode og betalingstidspunkt følger datoen for oprettelsen. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt eller fremstår i abonnementsvilkårene, opkræves abonnementsbeløbet forud for hvert måned.

Ved indgåelse af en abonnementsordning giver Kunden automatisk dinegenkontrol.dk lov til løbende at trække abonnementsbeløbet ved hjælp af Kundens kort. Hvis der gøres brug af tillægsydelser eller udvidede funktioner, accepteres samtidig at der skal betales for disse tillægsydelser eller udvidede funktioner særskilt.

Ved trækning på Kundens kort i forbindelse med abonnementsfornyelse og/eller tillægsydelser vil der blive sendt en faktura for købet til Kundens e-mail.

Udskiftning/sletning af betalingskort

Kunden kan til enhver tid udskifte eller slette betalingskort under “Min Konto” -> “Abonnement”.

Kreditkortbetaling og bankoverførsel

Vi tager følgende betalingskort: Visa og MasterCard. ved betaling via bankoverførsel pålægges et faktureringsgebyr på 45,- pr. faktura.

Rabatkoder ved registrering

Har du benyttet en gyldig rabatkode ved registrering, vil rabatten blive fratrukket den første faktura. Der kan kun benyttes én rabatkode pr. CVR nummer.

Aftalens varighed

Disse Betingelser gælder så længe Kunden har en konto, der giver adgang til Applikationen eller i øvrigt benytter sig af Applikationen.

Ingen refundering eller fortrydelsesret

Applikationen og tillægsprodukter/ -ydelser udbydes udelukkende digitalt til erhvervsdrivende, og der gælder derfor ingen 14 dages fortrydelsesret.

Opsigelse, konkurs og overdragelse

Du kan opsige, ændre og nedgradere dit abonnement i Applikationen via fanebladet “Abonnement” under “Min konto”. Opsigelse skal ske inden ny abonnementsperiode påbegyndes.

Husk aktivt at opsige dit abonnement før ny abonnementsperiode gentegnes, da abonnementet ellers forlænges automatisk. 

Dinegenkontrol.dk kan opsige abonnementet med 3 måneders varsel, eller øjeblikkeligt ved Kundens væsentlige overtrædelse af disse Betingelser, manglende betaling af abonnement eller ved Kundens insolvens.

Dinegenkontrol.dk har ret til frit at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor Kunden til selskabets søsterselskaber eller tredjemand. Dinegenkontrol.dk har endvidere ret til at bruge underleverandører til bl.a. opbevaring af data.

Registrering af Personfølsom data

Vi tillader ikke at Kunden eller dens ansatte registrerer personfølsom data. Såfremt dette opdages, vil det blive slette uden varsel og erstattet med “dummy” information.

Kundens data

De informationer Kunden indtaster i Applikationen eller på anden vis deler med os, behandles fortroligt og kan kun videregives til tredjemand hvis der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger, vi har modtaget oplysningerne udenfor fortrolighed, vi bliver pålagt at gøre det af en myndighed eller domstol, eller vi skønner det er rimeligt i forbindelse med myndighedskrav, Kundens konkurs eller lignende. dinegenkontrol.dk kræver, at enhver offentlig instans, der anmoder om kundedata, følger alle gældende love, regler og procedurer for anmodningen.

Data i Applikationen kan bruges i statistisk øjemed samt til levering af visse funktioner, naturligvis uden at det kan identificeres, hvorfra oplysningerne kommer. Dette er bl.a. i funktioner til generalisering af skabeloner.

Al information Kunden sender til os pr. post eller elektronisk via Applikationen, SMS eller e-mail tilhører dinegenkontrol.dk, og vi kan gøre frit brug af den uden at godtgøre Kunden.

Information udledt af det statistisk indsamlede materiale kan i særlige tilfælde sælges til tredjemand. Specifikt skal nævnes, at der i den forbindelse på intet tidspunkt vil være tale om, at information om Kunden eller dennes data vil komme til tredjemands kundskab, således at Kunden kan identificeres.

Dinegenkontrol.dk privatlivspolitik er tillige gældende for Kundens brug af Applikationen.

Kundens adgang til egne data

Kunden har fuld adgang til sin egen konto og data så længe der forefindes et aktivt abonnement. Opsiges eller udløber et abonnement sættes kontoen i bero, hvilket medfører, at Kunden ikke længere har adgang til at bruge Applikationen og dermed mister adgang til sin data. Ingen af Kundens data vil blive slettet, og Kunden kan til enhver tid få adgang til sin data igen ved at købe et abonnement.

Hvis dinegenkontrol.dk ønsker at lukke adgangen til Applikationen kan dette ske uden grund, men det skal varsles pr. e-mail til Kunden 3 måneder inden lukningen. Kunden har i denne periode mulighed for at hente indtastede data ud af systemet. Dette gælder dog ikke, hvis Kunden ikke har betalt for adgang til Applikationen.

Opdateringer og driftsstabilitet

Dinegenkontrol.dk forbeholder sig retten til at opdatere og ændre på Applikationen og tilhørende produkter. Det tilstræbes at udføre disse opdateringer, så de ikke er til gene for Kunden. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at lukke for adgangen til Applikationen og tilhørende programmer mens opdateringer foretages. dinegenkontrol.dk tilstræber højest mulig driftsstabilitet for Applikationen, men garanterer ikke for denne.

E-mail udsendelse

Dinegenkontrol.dk forbeholder sig retten til at sende e-mails ud til Kunden, når der kommer opdateringer til Applikationen, eller hvis der bliver udviklet nye funktioner og applikationer, som vurderes interessante for Kunden. dinegenkontrol.dk forbeholder sig ligeledes retten til at sende reklamer for tredjemand med ud i disse e-mails. Modtagelsen af e-mails kan til enhver tid afmeldes ved at afmelde e-mail notifikationer under ”Min konto”.

SMS-udsendelse

Dinegenkontrol.dk forbeholder sig retten til at sende SMS notifikationer ud til Kunden og dens ansatte, når dette er defineret ønsket af Kunden under den enkelte opgave. dinegenkontrol.dk forbeholder sig ligeledes retten til at sende reklamer for tredjemand med ud i disse SMS’er. Modtagelsen af SMS’er kan til enhver tid afmeldes ved at afmelde SMS notifikationer under ”Min Konto”. SMS’er har det primære formål at informere Kunden om en planlagt opgave og kan kun fremsendes såfremt Kundens SMS-saldo er positiv. Kunden giver samtykke til at dinegenkontrol.dk til enhver tid kan efterfakturere eventuel negativ saldo.

Ansvar og ansvarsbegrænsninger

Brugen af Applikationen og tilkøbsprodukter foregår helt på eget ansvar. Dinegenkontrol.dk kan hverken holdes ansvarlig for direkte, eller indirekte tab, der måtte opstå i relation til brug af og adgang til Applikationen eller vores produkter.

Dinegenkontrol.dk fraskriver sig endvidere ansvar for problemer og tab, der opstår pga. forhold, der er uden for dinegenkontrol.dk kontrol. Dette gælder fx. strømafbrydelser, problemer med internetforbindelser, problemer med hardware, hacker-angreb, vira eller anden form for force majeure. dinegenkontrol.dk hæfter alene for forsætlige eller groft uagtsomme forhold og det maksimale erstatningsansvar overfor Kunden kan uanset årsagen aldrig overstige et beløb svarende til Kundens samlede betaling af vederlag i et år for brugen af Applikationen.

Brug af Applikationen, vores tillægsprodukter og kommunikation med dinegenkontrol.dk, skal udelukkende ses som vejledende og er på egen risiko og dinegenkontrol.dk kan derfor ikke stilles til ansvar herfor. Vi gør vores bedste for at vejlede dig så godt vi kan, men fejl kan ske og derfor er det en god ide altid at rådføre sig hos en fødevarekonsulent, eller anden fagkyndig person. Under alle omstændigheder skal du selv kontrollere, at oplysninger, skabeloner, indtastninger osv. er korrekte.

Information i vores Applikation eller i vores tillægsprodukter /-ydelser skal hverken betragtes som juridisk eller anden form for professionel rådgivning eller ydelse. Kontroller venligst alle dine detaljer og kontakt en professionel rådgiver om din aktuelle situation, for at få specifik rådgivning, før du træffer et valg.

Ansvar og ansvarsfraskrivelse ved brug af vores support

Vi gør vores bedste for at vejlede dig så godt vi kan og hjælpe dig i brugen af vores Applikation. Har du faglige spørgsmål henviser vi til en fagkyndig person. Under alle omstændigheder skal du selv kontrollere, at oplysninger, indtastninger osv. er korrekte. Brugen af hjælp fra dinegenkontrol.dk foregår helt på eget ansvar og dinegenkontrol.dk kan hverken holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der måtte opstå i relation til brugen af vejledning fra supporten.

Ophavsret og andre immaterielle rettigheder

Medmindre andet er udtrykkeligt angivet, ejer dinegenkontrol.dk ophavsretten og andre immaterielle rettigheder til Applikationen og alt materiale i Applikationen. Al brug kræver vores skriftlige samtykke.

Der overdrages ingen immaterielle rettigheder til Applikationen eller andet materiale i Applikationen til Kunden.

Kunden giver dinegenkontrol.dk og vores samarbejdspartnere og underleverandører ret til at bruge materiale og data der uploades af Kunden i det omfang det er nødvendigt for, at vi kan drive og udvikle Applikationen samt til markedsføring. Kunden indestår for, at materiale der uploades, hverken krænker tredjemands rettigheder eller er i strid med gældende ret.

Ændringer og opdateringer

Dinegenkontrol.dk kan til enhver tid ændre og opdatere disse Betingelser og oplysninger om rettigheder. De gældende Betingelser vil altid være tilgængelige på vores hjemmeside. Brug af Applikationen efter en ændring af Betingelserne, betragtes som Kundens accept af de ændrede Betingelser.

Tvister

Opstår der uenighed mellem kunden og dinegenkontrol.dk skal uenigheden afgøres efter dansk ret med Retten i Odense som første instans.